Så er tiden kommet til vedligeholdelsen af taget. Tagfirmaet har lejet en stor lift fra 24. juli og frem så det bliver i slutningen af juli eller august at de ordner den udvendige del af vedligeholdelsen (liften kommer kun til at stå på vejsiden ikke i gården). Den mest synlige ting bliver at tagvinduerne i trappeopgangene bliver udskiftet med gennemsigtige tagsten (de øvrige tagvinduer bliver udskiftet til efteråret).

Den indvendige vedligeholdelse af taget ventes at ske i september eller oktober. Der vil blive udsendt en nærmere beskrivelse i beboernes postkasser (samt på opslagstavlerne i opgangene) i løbet af de næste uger.


Til de teknisk interesserede er her en mere præcis beskrivelse af hvad der skal laves fra liften:

  • Løstsiddende mørtelfuger på skorstenen fjernes og de manglende mørtelfuger efterfuges med mørtel.
  • Defekte ryg og gratsten udhugges ca. 5stk. Der retableres med nye som fastmures.
  • Større huller i rygningerne og graterne oppudses med mørtel.
  • De defekte tagsten udskiftes med nye tagsten, idet der er regnet med en udskiftning af ca. 20 stk.
  • Der oprenses omkring alle tagvinduerne.
  • Bly og zinkinddækningerne på alle taghætterne eftergås for revner og huller, som repareres ved påsvejsning af Flashband.
  • Skotrenderne eftergås for revner og huller, som repareres ved påsvejsning af Flashband og overfladebehandles med koldflydende Hagmanit.
  • Tagrenderne oprenses.

 

Mvh. Bestyrelsen