Ejerforeningen afholder to arbejdsweekender årligt: en forårs -og efterårsarbejdsweekend.

Her bidrager vi alle, i fælleskab,  til at forskønne vores forening. Der er normalt et stort fremmøde blandt beboerne til vores arbejdsweekenderne, og det er medvirkende til, at vi alle lærer vores naboer bedre at kende, såvel som beboere fra andre opgange. Vi hygger med arbejde, øl, kaffe og andre forfriskninger. Dét er nemlig et af nøgleordene på arbejdesweekenden: Hygge.

Har du gode ideer og forslag til arbejdesweekenden og de forskellige opgaver, så tøv ikke. Skriv til bestyrelsen og bidrag til det gode fællesskab.

Hver arbejdsweekend strækker sig over en lørdag og søndag. Lejligheden skal være repræsenteret en af dagene.

  • Ved deltagelse i en hel arbejdsdag, enten lørdag eller søndag, refunderes 600 kr. pr. lejlighed!.
  • Man kan desværre ikke få dispensation eller få sin arbejdsdag udskudt til et senere tidspunkt.

Hvordan ser en arbejdsweekend ud?

  • Vi mødes alle sammen kl. 09.00 i bestyrelseslokalet, hvor vi fordeler de forskellige opgaver.
  • Under arbejdet vil der være forfriskninger: frugt, øl, vand og kaffe.
  • Vi slutter igen omkring kl. 14:30, hvor ejerforeningen køber frokost og vi spiser i fællesskab.

Forårs-arbejdsweekenden

Her klargører vi vores havemøbler, ordner haven, åbner toilettet og sætter grillen op, så det alt sammen er klar til at blive brugt til sommeren.

Vi gennemgår desuden loftet, tømmer storskraldsrummet (og smider de ting ud som står på gangene) og rengør kældrene, så ejendommen er ren og pæn.

Efterårs-arbejdsweekenden

Her pakker vi havemøblerne ned, lukker toilettet og pakker grillen sammen, så vi er klar til at møde vinteren. Vi gennemgår vores loft og gange for affald og tømmer vores storskraldsrum.

Vi rengør desuden kælderne og gør ejendommen ren og pæn.


Gør det nemt for alle og husk på:

  • At på en arbejdsweekend bliver ALT fjernet fra vores opgange, loftsarealer og fra vores kælder.  
  • At personlige ting som IKKE må smides ud SKAL fjernes inden arbejdsweekenden, eller risikerer de at blive smidt ud.
  • Har du ting stående fremme på loftet, så bedes du sætte dem ind i dit loftsrum. 
  • At fjerne dit vasketøj i tørrekælderne - da tørrekælderne bliver rengjorte.